Den gamle eg

På Hejede Overdrev står resterne af “Den gamle Eg”, der måske blev Danmarks næstældste træ, op mod 1000 år gammel.
Den blev af Avnstrups tuberkulosepatienter anvendt som helligtræ, nok landets sidste. De satte penge på træet for deres helbredelses skyld. 
Den blev også anvendt som “kludeeg”.
Egen gik ud i 2003.

En tegning af egen er foreningens logo.

Den gamle eg eller tusindsårsegen, som den også kaldes, har inspireret tegnere og fotografer i Hvalsø.

Den gamle eg tegnet af Poul Holst i 1983
Tegnet af Ejner Adam. Foreningens tidligere logo
Foto af Bent Gottfredsen
Foreningens nuværende logo udført af Birte Lund Hansen i 1998
Tegning af Poul Holst 2013
Foto af Ole Malling 2015
Tegning af Poul Holst 2019

Artikel af Poul Holst bragt i Lethrica oktober 2017:

Tusindårsegen i forfald

I skoven ved Avnstrup står Tusindårsegen, – ja, det kalder vi den, men ingen kan jo vide, hvor gammel den er. Dog er den med sikkerhed tussegammel, og nu er den ved at gå i forfald.

Når jeg ser den, så mindes jeg en af min mors sange:

Det gamle træ, oh, lad det stå,
Det må I ikke fælde.
Så mange ting det husker på.
Hvad kan det ikke melde.

Og er den virkelig 1000 år, så har den set korsridderne drage forbi sydpå for at deltage i korstogene og masser af andre hændelser og krige op gennem Middelalderen. – Det er ret så tankevækkende.
Mange gange, når jeg besøgte træet, kunne jeg se, at det blev brugt som offertræ, idet der var hængt tøjstumper op i grenene. Det var mest barnløse kvinder, som hængte sutter, legetøj og babyklæder op. Velsagtens i håb om, at de måtte blive gravide ved hjælp af kraften fra træet.
Min gode ven, som er født her på egnen, har fortalt, at patienterne fra Avnstrup, som i hans barndom var tuberkulosesanatorium, gik og pressede mønter ind i sprækkerne på træets stammer for ad den vej at blive raske. Og når drengene så manglede penge til slik, så tog de ud til egen og pillede mønter ud.
Men jeg er sikker på, at med en metaldetektor ville man kunne finde mange mønter i jorden omkring træet.
Da jeg kom hertil i 1964, var der stadig liv i egen. Men for hvert år blev det mindre og mindre, og da foråret kom i 2010, var der ikke et eneste blad. Og nu står den og taber den ene stamme efter den anden, som årene går.
Men der vil gå mange år endnu, før den er helt optaget af jorden igen.