Madsens stene

Fotos Bent Gottfredsen

Madsen Stene kommer på museum

Flittige læsere af Lethrica vil vide alt om Madsens Stene fra mange tidligere omtaler i bladet, hvortil henvises. Bladene kan læses på foreningernes hjemmesider. ’)

Den ultrakorte historie er:

Amatørarkæolog Erik Madsen fandt i 1960´erne ved Ejby Bro neden for kystskrænten nogle meget primitivt tilhuggede stenredskaber, som han mente måtte stamme fra sidste mellemistid – Eemtiden.

Førende udenlandske eksperter var enige med ham deri, men – sagde danske forskere – det kunne jo også bare være nogle ringe arbejder fra nyere tid, der var styrtet ned fra de øverste lag.

Erik Madsen foretog derfor en udgravning i skrænten. Her kom han ned til en gammel strandbred, hvor han ”in citu” fandt fire tilsvarende bearbejdede sten.

Geologerne daterede strandbredden på baggrund af muslingeskaller til Eemtiden. Madsen mente derfor, at det var neandertalernes redskaber, han havde fundet. Daværende rigsantikvar P V Glob skrev i sin Danmarks Oldtid, at Madsens fund ”ledte tanken hen på tilsvarende engelske fund, der var 200 000 år gamle”.

Alligevel ville Nationalmuseet ikke anerkende Madsens fund. Trods dette skænkede Madsen sine sten, der måske er Danmarks ældste menneskeskabte genstande, til museet. Efterfølgende valgte museet at skille sig af med Madsens samling – ”de beviste alligevel ikke noget” – undtaget de fire sten, der var fundet ”in citu”. Et vigtigt argument var, at neandertalerne ikke havde været så langt nordpå. Senere er de påvist i Varggrottan i Finland.

Takket være en behjertet museumsinspektør endte Madsens Stene på Bramsnæs Museum og Arkiv. Herfra endte de ved museets ophør hos Bramsnæs Lokalhistoriske Forening – BLF.

De fire sten, der forblev på Nationalmuseet, er efterfølgende bortkommet. Nationalmuseets/arkæologernes skepsis har irriteret geologerne, der har følt det som, at der sattes spørgsmålstegn ved deres faglighed. Derfor genåbnede RUC ved geolog Niels Schrøder Madsens udgravning og foretog en moderne datering ved pollenanalyser og luminescensmåling. Denne bekræftede dateringen til Eemtiden. Da blottede lag fra Eemtiden er særdeles sjældne, anså de det for meget søgt, at de helt usædvanlige nedstyrtede sten ikke skulle stamme herfra. Den gamle strandbred er stærkt vandførende. Den ses tydeligt i form af bevoksning af tagrør i flere meters højde over kote nul.

Madsens Stene er i de seneste mange år blevet opbevaret af BLF i foreningens lokaler på Kirke Hyllinge Bibliotek. Nu er ROMU/Roskilde Museum imidlertid begyndt at interessere sig for dem. Museet har udtrykt ønske om at få den del af samlingen, der stammer fra dets arbejdsområde, indleveret.

Derfor er der nu påbegyndt en sortering af Madsens Stene med bistand fra Lejre Arkæologiske Forening. Det er på den ene side meget positivt og absolut på tide, at lokale dele af samlingen kommer i et museums varetægt. På den anden side er det ikke tiltalende, at samlingen opdeles.

Vi glæder os over ROMU´s interesse og spekulerer på, om der måske bliver et næste skridt?

*)Oktober 2010, april 2011 og april 2013

Madsens Stene pakkes ud og sorteres. Personerne er formand for Lejre Arkæologiske Forening Thomas Brunn, Professor og arkæolog Poul Erik Lindelov, geolog Niels Schrøder og foreningens næstformand Lynge Hansen. Den nysgerrige tilskuer er Bent Gottfredsen
Lokale sten

Spor af fladpander, artikel af Niels Schrøder