Høringssvar

Høring af forslag til Lejre Kommuneplan 2017

De historiske foreninger har med stor interesse gennemlæst kommuneplanforslaget. Vi skal med udgangspunkt i foreningernes formål fremkomme med følgende bemærkninger til afsnit 1.2 Kulturhistorie:

Kommuneplanforslaget har alle de rigtige og nødvendige retningsliner med. Vi kan kun udtrykke vores tilfredshed. Vi har stor ros til afsnittet om administration af retningslinjerne. Intentionerne er de helt rigtige.

Kulturmiljøerne er en meget væsentlig del af Lejre Kommunes identitet. Dette gælder fra stationsbyen til landsbyen og i det åbne land. Det er væsentligt, at kulturmiljøet tillægges betydeligt større vægt i den kommende planperiode end i den forløbne – også set i relation til Nationalpark Skjoldungernes Land, de store landskabsfredninger og ønsket om øget turisme. Det er positivt at have store arealer, hvor der er harmoni mellem landskab og bebyggelse. Omvendt er det ikke alene skæmmende men også direkte uhensigtsmæssigt at have grelle eksempler på fuldstædigt utilpasset byggeri og anlæg i de mellemliggende landsbyer og i det åbne land. Bortset fra i de store landskabsfredninger er administrationen af kulturmiljøerne og bygningsbevaring et rent kommunalt ansvar. Bygningsfredninger får vi ikke flere af.

Når man tager en kulturhistorisk rundtur eller – som vi ofte har gjort det – guider på en bustur rundt i Lejre Kommune, springer forskellene mellem den måde de tre tidligere kommuner administrerede kulturmiljøet på tydeligt i øjnene. I den gamle Hvalsø Kommune står det bedst til. Her er bevarende lokalplaner for alle landsbyer. I den gamle Bramsnæs Kommune er der bevarende lokalplaner for et flertal af landsbyerne. I den gamle Lejre Kommune er der kun to bevarende lokalplaner.

Foreningerne skal opfordre til, at arbejdet med bevarende lokalplaner fremskyndes betydeligt. Dette så meget mere som der i flere landsbyer er berettigede ønsker om revision af ældre lokalplaner, som udviklingen er løbet fra.

Der bør også udarbejdes en bygningsregistrant, der skal indgå i kommuneplanen, således at kommunalbestyrelsen kan få øget indsigt med bevaringsværdige bygninger her, ligesom tilfældet er i vores nabokommuner.

I Hvalsø by bør der hurtigst muligt skabes generel mulighed for, at stueetagerne kan udnyttes til både erhverv og beboelse og ikke som nu kun til erhverv. Det vil gøre ejendommene lettere at sælge, og derved øge muligheden for istandsættelse af de dårligt vedligeholdte bygninger.

Afkastede landbrugsbygninger kan i en del tilfælde have stor kulturmiljømæssig værdi i sig selv eller som en markant afgrænsning af en landsby. Foreningerne er som udgangspunkt positive overfor at sikre sådanne bygningers eksistens ved alternativ anvendelse efter konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Foreningerne skal opfordre til at der arbejdes for at skabe en støttemulighed for vedligehold af bevaringsværdige bygninger f. eks. gennem en fond, der kan modtage bidrag fra kommunen, andre fonde, erhvervslivet og testamentariske gaver.

Foreningerne skal henvise til Realdanias store undersøgelse ”Bygningsarven er penge Værd”. Denne dokumenterer på baggrund af analyser af 40% af alle handlede bevaringsværdige ejendomme over fire år, at ejendommenes handelsværdier på landsplan i gennemsnit stiger med 18%, når de er erklærede bevaringsværdige. Ligger de i den høje ende af skalaen (SAVE 1-3) er stigningen på 30%. På ikke-bevaringsværdige naboejendomme ligger prisstigningerne på 10%, hvis de ligger i et område, der er omfattet af en bevarende lokalplan.

I foreningerne har vi en betydelig viden om kommunens historie, bygningsarv, kulturmiljøer og kulturspor i det åbne land og navnlig i skovene. Denne viden stiller vi gerne til kommunens disposition.

Med venlig hilsen

P. F. V.

Bent Gottfredsen Karl Frandsen Bjarne Holm

Høring vedrørende Nationalparkplan for Skjoldungernes Land februar 2017

I de historiske foreninger har vi med interesse gennemlæst nationalparkplanen.

Overordnet skal vi give udtryk for vores tilfredshed med planen.

Angående fordelingen af midlerne mellem de forskellige indsatsområder ønsker vi at pege på, at der er en meget høj grad af overlapning mellem de naturhistoriske og de kulturhistoriske interesser, fordi planområdet stort set udgøres af et kulturlandskab. Vi skal derfor advare om en alt for kontant opdeling i natur og kultur.

Pleje og vedligehold af eksisterende historiske landskabstyper som strandenge, overdrev og enge er også af kulturhistorisk interesse.

Genskabelse af søer – navnlig de mange tidligere opstemmede – og frilæggelse af rørlagte vandløb fortæller også historie.

Konkrete forslag i planperioden.

Vi hilser bemærkningerne om synliggørelse af oldtidsagre og pleje af stengærder og oldtidshøje velkomne.

Voldsteder

Angående pleje/genskabelse af vandgravene ved voldsteder nævnes Selsø og Åstrup. Det kan vi kun være tilfredse med.

Vi skal påpege, at også Skullerupholm bør prioriteres. I fugtige perioder i vinterhalvåret fremstår med års mellemrum de to sider af voldgraven vandfyldte – mod syd endda i form af en bredere sø.

Pludselig opleves stedet som det, det er – et middelalderligt voldsted. Det vil også være af biologisk interesse at få et permanent vandspejl her. Det er gentagne gange sket, at fuglene når at tage søen i brug, før den tørrer ind igen.

Fiskedamme

Der findes i områdets skove et meget stort antal tidligere fiskedamme. De rækker fra den katolske tid op til 1700-tallet. Der er som oftest ikke tale om opstemninger på vandløb, men om en tilbageholdelse af vinternedbøren. Det vil være af stor kulturhistorisk og formidlingsmæssig interesse at sætte nogle få udvalgte damme af forskellig type under vand igen. Det vil ikke kræve den helt store indsats, idet dæmningerne stadig findes.

Alléer

Pleje af og efterplantning i alléer er både af naturhistorisk og af kulturhistorisk interesse og anbefales.

Skullerupholm Teglværk

De historiske foreninger kan støtte en indsats her. Stedet var engang i perioder egnens største arbejdsplads. Ovnen indeholder antageligt resterne af landets ældste langovn. Hvis ruinen kan sikres, vil det være af stor kulturhistorisk og formidlingsmæssig interesse også for formidlingen af stedets helt specielle geologi.

Foreningerne har tidligere sammen med Ledreborg Gods, Fredningsstyrelsen og Roskilde Museum deltaget i en arbejdsgruppe herom.

Vi fik registreret teglværkets historie og opmålt det grundigt med hjælp fra arkitektskolen, vi fik sat kortborde op og lavet foldere. Materialet findes på museet.

Vi konkluderede, at en overdækning var en absolut forudsætning for at stoppe nedbrydningen af ruinen. Fredningsstyrelsen gav tilsagn om en fredning af ruinen som jordfast fortidsminde under forudsætning af, at arbejdsgruppen kunne rejse de fornødne fondsmidler hertil. Efter en sådan fredning ville vedligeholdet være en statsopgave. Der udarbejdedes et projekt til overdækning, der med svære stolper og pandeplader lignede den oprindelige meget. Med godsets tilslutning søgtes fredningsnævnet om tilladelse hertil. Tilladelsen blev givet. Herefter gik arbejdsgruppen i gang med at søge at rejse de fornødne midler 600 000 kr. Da det efter 3-4 års forløb kun var lykkedes at rejse 385 000 kr., blev projektet opgivet.

Det er stadig vores opfattelse, at en klimaskærm er nødvendig for ruinens bevarelse, men med dagens materialer kan en overdækning nok udføres, så den syner mindre i landskabet og måske også billigere.

Naturvejledning

Vi skal pege på Tadre Mølle som en oplagt base for naturvejledning. Her står et velindrettet og veludstyret naturskolelokale stort set ubenyttet hen. Her er også de nødvendige sanitære faciliteter.

Tadre Mølle byder ikke kun på museale og biologiske oplevelser. Her findes også Danmarks eneste åbne frådstensprofil. Derfor vil det være oplagt at formidle frådstenens spændende kulturhistorie som Danmarks første bygningssten f. eks. til den første Roskilde Domkirke og til Hvideslægtens tidlige middelalderkirke på Sjælland.

En naturvejleder bør derfor forpligtes til at tilegne sig den fornødne viden herom i sin ansættelseskontrakt.

Formidling af Lejresagnene

Foreningerne har noteret ssig, at Lejre Kommune lægger stor vægt på at få formidlet sagnstoffet af nationalparken. Foreningerne deler stærkt komunens ønske. Vi skal ikke gentage kmmunens argumentation, blot bakke den op.

På foreningernes vegne

Bent Gottfredsen Karl Frandsen Bjarne Holm

Skullerupholm Teglværk

Bemærkninger til LK 42 Hvalsø Station februar 2017

På baggrund af et af foreningens formål: At arbejde for en god bygnings og landskabskultur nedenstående bemærkninger:

Stationsbygningen

Foreningen er enig i, at bygningerne er bevaringsværdige – endda i meget høj grad. Her er tale om fin tidstypisk arkitektur og godt håndværk. Stationen er selve starten på Hvalsø Stationsby. Den udgør sammen med de øvrige stationsbygninger i samme arkitektur på Kalundborgbanen et stykke sammenhængende kulturmiljø af national interesse. Bygningerne bør naturligvis kunne anvendes. Her er det vigtigt, at anvendelsen respekterer bygningerne. Vi er enige i, at tilbygningen bør kunne fjernes. Den er grim og skæmmende og uden enhver respekt for stedet.

Beplantningen

Her er vi direkte begejstrede. Det er dejligt at opleve et så grønt beplantningsforslag i Hvalsø og fra Lejre Kommune. P pladser behøver ikke at være asfaltørkener, der overbelaster rensningsanlæggene ved skybrud. Vi er bekendte med flere tilsvarende projekter. Den lokale tilfredshed er overalt stor. Den gamle eg er som anført bevaringsværdig i sig selv. Den øvrige ældre beplantning er det også – ikke forstået som enkelt træer – men som en del af en helhed, og navnlig, mens den nye beplantning vokser op.

Adgangsveje

Disse vil efter forslaget komme til at fremstå langt smukkere, og godt, at man erkender, at man aldrig må afbryde de naturlige ganglinjer.

Afslutningsvis skal vi udtrykke håbet om, at den omlagte P plads ved stationen vil komme til at inspirere ikke blot kommunen selv fremover men også de forretningsdrivende.

P. F V. Bent Gottfredsen

Høring af Biblioteks- og Arkivplan januar 2015

Fra foreningens side vil vi påpege, at et velfungerende biblioteks- og arkivvæsen er en nødvendighed for det historiske arbejde.

De senere års teknologiske udvikling med en stedse stigende digitalisering har medført en lettere og hurtigere adgang til kilderne til stor gavn for vort arbejde.

Dette har også medført færre besøg på bibliotek og arkiv.

Ved eftersøgning af ældre faglitteratur kan selv habile amatører dog stadig have brug for hjælp fra en professionel bibliotekar.

Fra vor side har vi ingen indvendinger til, at arkivalierne samles i Hvalsø, men vi vil pege på, at vi frygter, at værdifuld frivillig arbejdskraft risikerer at gå tabt.

De frivillige medarbejdere på arkivområdet er oftest ældre og lokale.

Der bør gøres en målrettet indsats for at fastholde dem.

Vi er enige i, at det er vigtigt, at arkivet er synligt og udadvendt, ellers bliver det simpelthen glemt og ikke brugt.

Omvendt er det dog også vigtigt at huske, at arkivet er vor fælles hukommelse. Derfor er det væsentligt, at arkivalier modtages, opbevares og ikke mindst registreres korrekt for at sikre deres tilgængelighed.

Der er en pukkel af ældre afleveringer, der bør gennemgås.

Ligeledes bør arkivalierne i langt højere grad digitaliseres.

Vi vil anbefale en tidsbegrænset hjælp til registrering og digitalisering, uagtet vi ved, at dette ikke harmonerer med spareplanerne.

P. f. v.

Mvh Bent Gottfredsen

21-02-2011

Høringssvar vedrørende ny ledelsesstruktur og organisation i Lejre Kommune – Center for Kultur & Fritid: ”Bibliotek & Arkiv (som en virksomhed)”

Styregruppen for Lejrearkiverne har på et ekstraordinært møde den 16. februar drøftet ”bibliotek og arkiv som en virksomhed”.

Styregruppen er stærkt betænkelig ved en sådan administrativ sammenlægning af de to institutioner af nedenstående årsager:

1. Styregruppen kender til ”arkiv og bibliotek som en virksomhed” fra flere andre kommuner. Erfaringen er, at den lille institution – arkivet – mister profil og identitet ved en sammenlægning med den store institution – biblioteket.

Dette er ikke til gavn for arkivets arbejde.

2. Arkiv og bibliotek beskæftiger vidt forskellige personalegrupper.

For arkivets virksomhed er det væsentligt, at det har faguddannet personale inden for de kulturhistoriske fag med arkiverfaring.

3. Bibliotek og arkiv har vidt forskellige arbejdsopgaver.

Biblioteket opbevarer og formidler eksisterende viden.

Arkivets opgaver er derimod:

1. at modtage arkivalier

2. at foretage aktiv indsamling af arkivalier

3. at foretage aktiv registrering af ændringer i samfundet f. eks. ved fotoregistrering

4. at registrere materialerne på faglig forsvarlig vis, så de bliver tilgængelige for alle

5. at opbevare materialerne på faglig forsvarlig vis, herunder nødvendig kopiering/overspilning og konservering

6. at udføre forskning på baggrund af arkivalierne – arkivet producerer viden

7. at formidle meget bredt og aktivt til borgerne

8. at følge med og deltage i kommunens liv, rådgive og kommentere f. eks. lokalplanforslag, samarbejde med foreninger og deltage i arbejdsgrupper

Det, der kendetegner arkiverne er desuden, at der traditionelt medvirker frivillig arbejdskraft i betydeligt omfang, men altid under personalets faglige ledelse.

På styregruppens vegne efter aftale med formand Hans Cornelius

Bent Gottfredsen