Arrangementer 2020 – 2021

Foredrag om kommunalreformen i 1970 – for 50 år siden

den 13. oktober 2021 på Gundestedgård.
Flemming Damgård Larsen, medlem af kommunalbestyrelsen for Venstre, gav et historisk tilbageblik lige fra landets inddeling i amter i 1662.

Flemming Damgård Larsen fortæller

Der er løbende sket mindre justeringer, men i store træk er udviklingen:
Ved amtsreformen i 1793 kom en ny inddeling med 24 amter og over 1000 kommuner.
Efter strukturreformen i 2007 har vi haft 5 regioner og 98 kommuner.
I 1970 kom der fire kommuner i Lejreområdet. Der var nogle diskussioner om kommunernes navne, f. eks. blev Tadre kommune til Hvalsø kommune.

Ellen Skjoldager Andersen fortæller

Ellen Skjoldager Andersen har været ansat i kommunalt regi fra 1966 og næsten 40 år frem i Bramsnæs. Kommunekontoret var i Kirke Hyllinge i den gamle stationsbygning fra Midtbanen. Der blev ikke ofret noget på at indrette lokalerne til det nye formål. Hun fik ansvaret for folkeregistret, og efterhånden arbejdede hun udelukkende med skat.
Efter kommunalreformen fik alle veje i Danmark i løbet af 1970’erne et navn, også på landet.

En del af den opmærksomme forsamling

Efter kaffepausen fik vi nogle anekdoter om lokale politikere, og der blev lejlighed til at stille spørgsmål.
Der var 25 deltagere. Det var en både hyggelig og lærerig aften.
Fotos Ole Malling

Mammutstenen på Istidsruten

Mandag den 21. juni kl. 16.00 var der indbudt til afsløring af mammutstenen på hjørnet af Elverdamsvej og Ordrupgade. Omkring 35 deltagere var mødt op.
Program:
Velkomst ved Bent Gottfredsen
Afsløring af mammutstenen ved næstformand i Udvalget for Kultur & Fritid Christian Fjeldsted Andersen
Billedhugger Olaf Manske talte.
Der blev serveret en let forfriskning.

Tre formænd
Et udsnit af deltagerne
Bent Gottfredsen taler
Christian Fjeldsted Andersen taler
Stenen afsløres
Olaf Manske viser siddepladsen
Birte Lund Hansen viser sin skitse
Et let traktement

Fotos Ole Malling
Stenen er udført af billedhugger Olaf Manske, Hvalsø, og finansieret af Istidsruten, Nordeafonden, Billedkunstrådet i Lejre Kommune og Udvalget for Kultur & Fritid i Lejre Kommune.

Bent Gottfredsens tale:
På vegne af de historiske foreninger her i Lejre Kommune hjertelig velkommen til afsløringen af Mammutstenen på Istidsruten.
Vi historikere lever jo lidt i fortiden, så vi er endnu ikke nået til kommunesammenlægningen, men vi arbejder dog tæt og godt sammen. Jeg er Bent Gottfredsen fra EHF.
Da vi fik henvendelsen fra vores lokale billedhugger Olaf Manske, om vi ville være behjælpelige med projekt Mammutstenen, sagde vi straks ja af flere årsager. Dels kendte vi Olaf, hans arbejder og hans omhu, og vi vidste derfor, at vi roligt kunne lægge vores gode navne og rygter til. Dels var det jo også lidt lokalt. I grusgraven ved Hvalsø er der fundet en mammuttand, og mammutjægerne – neandertalerne boede lige her nord for ved Ejby.
Men historie og kunst, hænger det nu sammen? Jeg har set hulemalerier i Sydeuropa op til 30 000 år gamle. De er af meget blandet kvalitet. Nogle ville mine børnebørn ikke lægge navn til. Andre giver så livfulde fremstillinger af store flokke af løbende af vildheste og bisoner, at det tydeligt viser, at maleren har haft et indgående kendskab til dyrene. Johannes Larsen ovre fra Kerteminde kunne ikke have gjort det bedre. Det er set med nutidens øjne helt klart stor kunst, selv om formålet nok har været at stå sig godt med guder og ånder for den gode jagtlykkes skyld. Fra hulemalerierne kender vi også kæmpehjorten, hulebjørnen, sabelkatten og mammutten. Hulemalerierne er i hvert fald god formidling, men på ét punkt må jeg skuffe jer: Mammutten var ikke lyseblå, så det er måske her, kunsten kommer ind i billedet.
Istidsruten er vi meget glade for. Det er uhyre vigtigt at formidle landskaberne og deres dannelse, for vi har været afhængige heraf i al vores tid i dette land. Derfor starter enhver ordentlig lokalhistorie altid med en grundig landskabsbeskrivelse. Jeg ved det. Jeg har skrevet nogle stykker.
Lejre Kommune kan meget groft deles op i to landskabstyper. Mod nord de store jævnt bølgede afsmeltningsflader med gode dyrkningsjorder og store landsbyer. Mod syd har vi de markante dødislandskaber med meget vekslende jordbund og små landsbyer. Det blev skabt, der hvor isen afsmeltede sent og uden at være i bevægelse. Her har vi et furet og grubet landskab med mængder af afløbsløse hulninger, dødishuller, moser og søer og plateaubakker – fladbakker – som de højeste punkter i landskabet. De er bundene af de gamle issøer – huller i isen, som smeltevandet strømmede til og aflejrede i – tænk på Lerbjerget. Landet blev afvandet gennem dybe erosionsdale, dog udviklede Elverdamsdalen sig til en bred V-formet dal gennem vældige udskridninger i istidens flydejord. Bramsnæs er en sådan udskridning. Ved Skullerupholm lå en vældig istidssø spærret inde af morænen i mange år. Derfor den mærkelige flade slette med dyb fin lerbund i 40 meters højde omgivet af først sand, så bakker. Her havde vi på den plane bund vores første større bygd i bondestenalderen. Her kunne bonden pløje med sin primitive ard. Siden kom det store teglværk.
Der er den dag i dag en klar sammenhæng mellem skovenes udstrækninger og dødislandskaberne. Landsbyernes størrelser afhænger altså af landskabet, men det gør herregårdenes placeringer også. Herregårdenes jorder indbefatter næsten altid begge landskabstyper. Der skal være gode dyrkningsjorder af hensyn til økonomien, men der skal også være herlighedsværdier og skove til tømmer og ikke mindst til jagt.
Her i Ordrup gik det jo ikke herregården så godt. Vi startede med en udflytterlandsby i vikingetiden. Måske Ormstorp. Dens jorder samledes med tiden til en herregård Grubbe-Ordrup. Vi kender ejerne gennem århundreder, så blev den til en landsby igen. Hvor den lå, ved vi ikke.
Prøv en tur gennem dens 1000-årige bygade på Istidsruten ned til Tempelkrog og det nye vådområde. Den er helt vidunderlig.

Der skal lyde en stor tak til sponsorerne: Nordeafonden, Billedkunstrådet i Lejre Kommune, kommunens Kultur- og Fritidsudvalg og Istidsruten selv. Uden deres bidrag havde vi ikke stået her i dag.
Lige om lidt beder vi nu Christian Fjeldsted Andersen, næstformand for Kultur og Fritidsudvalget, om at afsløre Mammutstenen, men inden da et par praktiske bemærkninger. Efter afsløringen er ordet frit, men jeg håber da, at Olaf vil sige lidt om sit arbejde først. Så er der lidt forplejning, og klokken 16.30 kommer der en skolebus for at sætte nogle børn af. Gør plads for den. Vi kan ikke styre busdriften.

Arrangører: De historiske Foreninger i Lejre Kommune, som har bistået med det praktiske.

Lokale fortællinger fra 2. verdenskrig

Fællesarrangement på Egholm Slot den 19. november 2020 i anledning af 75-året for 2. verdenskrigs afslutning.
Fællesarrangementet var arrangeret af Lejre Historiske Forening, Bramsnæs Lokalhistoriske Forening, Hvalsø Egnshistoriske Forening og Lejre Bibliotek & Arkiv sammen med Egholm Slot. Der var flere foredragsholdere, der hver holdt et 15 minutters oplæg om lokale episoder fra besættelsen.
Karl Frandsen fortalte om massakren på de 11 tilfangetagne frihedskæmpere ved Rorup den 9. august 1944. Som en af de største tragedier i Danmark under krigen er likvideringen og tabet af de unge mænd fra BOPA og Holger Danske et kapitel fra krigen, som bør huskes og mindes. Karl har også gennem årene deltaget i vedligeholdelsen af mindesmærket.
Anni Larsen præsenterede sin families erindringer om et engelsk flyangreb på et tog ved Kisserup Krat, hvortil en af arkivets lydfiler, en levende øjenvidneskildring fra selve angrebet blev afspillet for publikum: Uheldigvis ramte flyenes granater nemlig også husene omkring jernbanen, og en person blev hårdt såret.
Bent Gottfredsen fortalte om våbennedkastningerne i Bidstrupskovene, særligt med fokus på aktionerne omkring det store nedkastningssted Valborup Skovridergård. Derunder indgik flere beretninger fra frihedskæmperne selv, som Bent selv har lært at kende gennem mange års arbejde med lokalhistorie i vores område.
Foredragene blev afsluttet med ny forskning fra Jan Christensen, som fortalte om sit forskningsarbejde omkring våbennedkastningerne i Danmark. Specielt fortalte Jan om Table Jam 360, også kaldet Hilsen til Troels, den 26. april 1945, hvor 24 containere blev nedkastet af englænderne til modstandsbevægelserne, en nedkastning, som fandt sted meget tæt på Egholm Slot.

Jan Christensen. Containere som den i baggrunden brugte englænderne ved nedkastningerne til de lokale modstandsbevægelser

Derefter kunne publikum se på våbenudstillingerne på Egholm Slot.
Arrangementet var udsolgt og meget vellykket.

Efter referat af Tobias Mortensen til Lethrica, april 2021