Arrangementer 2020 – 2023

Ruslands krig i Ukraine

Mandag den 24. april 2023 havde de tre historiske foreninger og Arkivet inviteret til foredrag på Gundestedgård om Ruslands krig i Ukraine ved Oberst Søren Bo Bojesen, stiftsforvalter på Aastrup Kloster. Han var bl.a. i 5 år forsvarsattaché i Rusland mv. og har et indgående kendskab til området. Godt 70 personer var mødt op.
Indtil 1991 udvidede Rusland sit areal og havde da det største landområde i verden. I 1991 skrumpede Rusland 40%. Rusland betragter sig som Kernelandet (Riget i Midten), og alle landene omkring Rusland er Randlandet (Interesseområder). Set fra Rusland breder Nato sig mere og mere ind over russiske områder. Målet er at genetablere et Stor-Rusland.
”Den specielle militæroperation” mod Ukraine er således et forsøg på at få en gammel allieret tilbage (”befri dem fra et fascistisk styre”), og det ses som en naturlig fortsættelse af ”Den store fædrelandskrig” (2. verdens-krig).
Vesten er jo ”svag, dekadent, uorganiseret og splittet”. For at få EU og Nato til at bryde sammen bruges både militære og paramilitære (propaganda, sabotage, bestikkelse mv.) operationer. Der er i befolkningen stor opbakning til konfrontationen med Vesten.
Hvad ender det med? Fredsforhandlinger giver ikke mening med parternes nuværende krav. Våbenhvile vil bare give Rusland mulighed for ny oprustning. Det mest sandsynlige er en langvarig krig på lavt blus, indtil en af parterne må give op.

Et udsnit af de mange opmærksomme tilhørere

Hvalsø Hovedgade gennem 120 år

Knud Petersen holdt sit lysbilledforedrag for en fuld sal på Gundestedgård den 12. april 2023. 94 personer var mødt op.
Interessen var stor og kommentarerne mange.

Efter foredraget hyggede man sig med kaffe og kage

Mange havde ikke været på Gundestedgård før, og en del gik rundt efter foredraget og kiggede på billeder i den historiske sal.
Foredraget var aktualiseret af facebookgruppen Hvalsø minder.

Plakat fra annoncering på Facebook

Guldskatten fra Rye

Den 13. oktober 2022 kl. 19.30 var der foredrag på Kirke Hyllinge Bibliotek om et af de mest interessante arkæologiske fund i Bramsnæs. Jesper Langkilde fra Romu fortalte om en guldskat fra 1400-tallet bestående af ca. 100 smykker, spænder og mønter, de fleste af guld. Fundet blev gjort midt i december 2020 på en mark i Rye af to amatørarkæologer, Rickey Kruse Pedersen og Jørgen Rasmussen, med deres metaldetektorer. Arrangementet var et samarbejde mellem de 3 lokalhistoriske foreninger i Lejre Kommune og Lejre Bibliotek & Arkiv. 52 tilhørere var mødt op.

guldfund fra Rye
Nogle af guldfundene, foto ROMU
Fra foredragsaftenen

Kortfilm om Bent Gottfredsen

Lejre Arkiv har som en del af arkivets fremtidige dokumentation, indsamling og formidling af lokalhistorien i Lejre, startet med produktion af korte arkivfilm.
Den første film blev vist i Hvalsø Bio den 8. september 2022. Varighed 8-9 minutter.
Producer og instruktør Linus Mørk.

Bent foran Tadre Mølle
Fra filmforevisningen

Møllemaries 120 års fødselsdag

Møllemaries 120 års fødselsdag den 14. august 2022 blev afviklet som et ”Åbent hus”- arrangement med gratis kaffe/kage, tale ved formanden, fremvisning af møllen. Folk, der havde kendt Marie, fortalte om hende. Midtsjællands Spillemandslaug underholdt.

Midtsjællands Spillemandslaug spillede til fællessang

Foredrag om Bronzealder ved Kristian Kristiansen, 26. maj 2022

Trods sine 74 år har Kristian Kristiansen ingen planer om at gå på pension. Arbejdet er for spændende.
Nyeste forskning: Man anvender alle metoderne: C-14, Strontium, DNA. Man går i dybden med små samfund og kan finde ud af familierelationerne.

Kristian Kristiansen fortæller
Aftenens tilhørere

De sidste 10 år er der sket fremskridt i DNA forskningen, og det har revolutioneret vores viden om Europas forhistorie. Et internationalt team med Eske Willerslev fik i 2010 et gennembrud.
Man har fundet genetisk arv fra for 5000 år siden. Der er DNA fra steppefolk, bønder og jæger-samlere. Vi har forholdsvis meget steppe DNA i Nordeuropa. Bønderne indvandrede som familier, men i de indvandrende steppefolk (fra øst) var der 90% mænd, krigere (alle dem, der ikke var ældst og kunne arve). De røvede kvinder fra bønderne., så kvinderne videreførte bøndernes DNA.

Valborgaften 2022

Traditionen tro blev Valborgaften afholdt på Tadre Mølle den 30. april med fint vejr og pænt fremmøde.
Majstangen blev pyntet og rejst. Både Såbynoderne og Såby Vokalensemble var mødt op og bidrog til underholdningen. Bent Gottfredsen fortalte om Valborgaften-traditionen, og der lød munter fællessang. Som sædvanlig kunne der købes mad og drikke.
Arrangører: EHF og TMV.

Udgravningen i Ejby Klint

Torsdag den 24. marts 2022 holdt arkæolog og foredragsholder Ole Kastholm foredrag om baggrunden for udgravningerne ved Ejby Klint og de foreløbige resultater.
Han var udgravningsleder på undersøgelsen i 2020.
63 tilhørere var mødt op på Kirke Hyllinge Bibliotek.

Formålet med projektet var at undersøge et lag fra Eem-mellemistiden. Eem var perioden for 130.000-115.000 år siden. Undersøgelsen skulle 1) eftersøge spor efter menneskelig tilstedeværelse; 2) tilvejebringe materiale, der kunne bruges til naturvidenskabelig datering af laget.
Baggrunden var, at amatørarkæologen Erik Madsen i 1960’erne foretog udgravninger i Eem-laget, hvor han mente at finde flintstykker, som var forarbejdet af mennesker. Hvis han havde ret, så er lokaliteten et vidnesbyrd om, at der var mennesker – neandertalere – på vores breddegrader længe før det tidspunkt, som er den gænge opfattelse.
Arkæologerne har ikke kunnet benytte deres gravemaskiner på den stejle klint, og derfor har alt udgravning været foretaget med håndkraft.
Der blev fundet flere flintstykker, som muligvis kunne være bearbejdet af mennesker.
Men der var ingen sikre fund i 2020.
Madsens tre sten er formentlig geofakter. (En geofakt er en natursten, som er vanskelig at skelne fra en forarbejdet sten). Løsfundene fra stranden er af yngre dato.
Hvis der havde været en boplads, ville der være større mængder af flintaffald.
Eem lag er påvist over en strækning på mindst 200 m og var der sandsynligvis først, men er blevet rodet rundt, så vi ikke kan tale om en forseglet lokalitet. Eventuelle fund er derfor ikke nødvendigvis fra Eem.

Årets pris 2021

Den 20. november 2021 kl. 14 blev årets bygningspræmieringspris overrakt til Sæby Bylaug for fornem restaurering af Den gamle Skole i Sæby.

Den gamle Skole

Prisoverrækkelsen fandt sted under Sæby Bylaugs julemarked på Den gamle Skole.

Gæster ved julemarkedet
Her ses formand for Bramsnæs Lokalhistoriske Forening Bjarne Holm, borgmester Carsten Rasmussen, modtager af prisen, oldermand for Sæby Bylaug Thomas Ulf Larsen og formand for Egnshistorisk Forening i Hvalsø Bent Gottfredsen

Her bringes Bjarne Holms tale:

Kære alle.

På vegne af de 3 historiske foreninger står vi her i dag for at overrække foreningernes bygningsfredningspris til Sæby bylaug.
Holten var en fremsynet mand for sin tid, han havde tjent mange penge som bankier i København og var blevet en højtagtet og højtplaceret tjenesteman i kongens tjeneste. Men han var også en fremsynet godsejer som vidste at oven på de svære tider under og efter Napoleons krigenes besværligheder beroede fremskridtet på udvikling, både for landet,men også for den brede befolkning. Derfor var han en stor hjælp for både kirke, og bønder, men også for småkårs folk, hvilket vi kan se på Sæby kirke, gårdene, Sæby by og ikke mindst Sæby huse / Holtensminde, som måske var en forløber for de senere husmandssteder. Men også uddannelsen må have ligget ham meget på sinde.
Huset historie har været lang, men har altid tjent sit formål, først som skole fra 1830 til 1937, indtil den nye centralskole blev bygget, også det var meget fremsynet, og fra 1937 til 1972 var her forskole for Sæby. Så bygningen her har været skole i 142 år, det tror jeg godt man kan kalde et fremsynet byggeri. En sjov historie i dag når vi ser tilbage, er hvorfor skolen ligger hvor den gør, idyllisk ved gadekæret, det skyldes at den da værende præst og læreren på degneskolen der lå tæt på præstegården, ikke kunne udstå hinanden og lå i evig kiv, så Holten flyttede Salomonisk skolen væk fra præstegården, til hvor den ligger i dag. Det er vi alle glade for.
Men i 2015 var det forbi, kommunen havde besluttet at sælge huset og foreningen måtte flytte til Kirke Hyllinge bibliotek. Vi var meget kede af og skulle forlade et hus som vi holdt meget af, men vi er faldet godt til på biblioteket.
Sæby bylaug havde søgt om at kunne få huset og sammen med kommunen fandt de en løsning der passede alle. Historien om det vil jeg overlade til bylauget at fortælle og også om den flotte restaurering der har fundet sted, Det ved de af gode grunde meget om end jeg gør. Men det gør os i de 3 foreninger glade at den gamle skole nu, ikke bare er en bygning i Sæby, men er blevet en del af selve Sæby via bylauget.
Der har også lige været kommunevalg og som sædvanlig fik kulturen ikke meget plads i valgkampen, men så er det jo dejligt at stå her i dag i et hus med kultur fra før og med en lovende kulturel fremtid foran sig, med arrangementer, markeder, og masser af kreative udfoldelser på forskellige måder, alt takket været et aktivt Bylaug og et godt samarbejde med en støttende kommune, og Nordea fonden. Så heldigvis er kulturen her i dagligdagen, takket været mange gode kræfter.
Stort Tillykke

Foredrag om kommunalreformen i 1970 – for 50 år siden

den 13. oktober 2021 på Gundestedgård.
Flemming Damgård Larsen, medlem af kommunalbestyrelsen for Venstre, gav et historisk tilbageblik lige fra landets inddeling i amter i 1662.

Flemming Damgård Larsen fortæller

Der er løbende sket mindre justeringer, men i store træk er udviklingen:
Ved amtsreformen i 1793 kom en ny inddeling med 24 amter og over 1000 kommuner.
Efter strukturreformen i 2007 har vi haft 5 regioner og 98 kommuner.
I 1970 kom der fire kommuner i Lejreområdet. Der var nogle diskussioner om kommunernes navne, f. eks. blev Tadre kommune til Hvalsø kommune.

Ellen Skjoldager Andersen fortæller

Ellen Skjoldager Andersen har været ansat i kommunalt regi fra 1966 og næsten 40 år frem i Bramsnæs. Kommunekontoret var i Kirke Hyllinge i den gamle stationsbygning fra Midtbanen. Der blev ikke ofret noget på at indrette lokalerne til det nye formål. Hun fik ansvaret for folkeregistret, og efterhånden arbejdede hun udelukkende med skat.
Efter kommunalreformen fik alle veje i Danmark i løbet af 1970’erne et navn, også på landet.

En del af den opmærksomme forsamling

Efter kaffepausen fik vi nogle anekdoter om lokale politikere, og der blev lejlighed til at stille spørgsmål.
Der var 25 deltagere. Det var en både hyggelig og lærerig aften.
Fotos Ole Malling

Mammutstenen på Istidsruten

Mandag den 21. juni kl. 16.00 var der indbudt til afsløring af mammutstenen på hjørnet af Elverdamsvej og Ordrupgade. Omkring 35 deltagere var mødt op.
Program:
Velkomst ved Bent Gottfredsen
Afsløring af mammutstenen ved næstformand i Udvalget for Kultur & Fritid Christian Fjeldsted Andersen
Billedhugger Olaf Manske talte.
Der blev serveret en let forfriskning.

Tre formænd
Et udsnit af deltagerne
Bent Gottfredsen taler
Christian Fjeldsted Andersen taler
Stenen afsløres
Olaf Manske viser siddepladsen
Birte Lund Hansen viser sin skitse
Et let traktement

Fotos Ole Malling
Stenen er udført af billedhugger Olaf Manske, Hvalsø, og finansieret af Istidsruten, Nordeafonden, Billedkunstrådet i Lejre Kommune og Udvalget for Kultur & Fritid i Lejre Kommune.

Bent Gottfredsens tale:
På vegne af de historiske foreninger her i Lejre Kommune hjertelig velkommen til afsløringen af Mammutstenen på Istidsruten.
Vi historikere lever jo lidt i fortiden, så vi er endnu ikke nået til kommunesammenlægningen, men vi arbejder dog tæt og godt sammen. Jeg er Bent Gottfredsen fra EHF.
Da vi fik henvendelsen fra vores lokale billedhugger Olaf Manske, om vi ville være behjælpelige med projekt Mammutstenen, sagde vi straks ja af flere årsager. Dels kendte vi Olaf, hans arbejder og hans omhu, og vi vidste derfor, at vi roligt kunne lægge vores gode navne og rygter til. Dels var det jo også lidt lokalt. I grusgraven ved Hvalsø er der fundet en mammuttand, og mammutjægerne – neandertalerne boede lige her nord for ved Ejby.
Men historie og kunst, hænger det nu sammen? Jeg har set hulemalerier i Sydeuropa op til 30 000 år gamle. De er af meget blandet kvalitet. Nogle ville mine børnebørn ikke lægge navn til. Andre giver så livfulde fremstillinger af store flokke af løbende af vildheste og bisoner, at det tydeligt viser, at maleren har haft et indgående kendskab til dyrene. Johannes Larsen ovre fra Kerteminde kunne ikke have gjort det bedre. Det er set med nutidens øjne helt klart stor kunst, selv om formålet nok har været at stå sig godt med guder og ånder for den gode jagtlykkes skyld. Fra hulemalerierne kender vi også kæmpehjorten, hulebjørnen, sabelkatten og mammutten. Hulemalerierne er i hvert fald god formidling, men på ét punkt må jeg skuffe jer: Mammutten var ikke lyseblå, så det er måske her, kunsten kommer ind i billedet.
Istidsruten er vi meget glade for. Det er uhyre vigtigt at formidle landskaberne og deres dannelse, for vi har været afhængige heraf i al vores tid i dette land. Derfor starter enhver ordentlig lokalhistorie altid med en grundig landskabsbeskrivelse. Jeg ved det. Jeg har skrevet nogle stykker.
Lejre Kommune kan meget groft deles op i to landskabstyper. Mod nord de store jævnt bølgede afsmeltningsflader med gode dyrkningsjorder og store landsbyer. Mod syd har vi de markante dødislandskaber med meget vekslende jordbund og små landsbyer. Det blev skabt, der hvor isen afsmeltede sent og uden at være i bevægelse. Her har vi et furet og grubet landskab med mængder af afløbsløse hulninger, dødishuller, moser og søer og plateaubakker – fladbakker – som de højeste punkter i landskabet. De er bundene af de gamle issøer – huller i isen, som smeltevandet strømmede til og aflejrede i – tænk på Lerbjerget. Landet blev afvandet gennem dybe erosionsdale, dog udviklede Elverdamsdalen sig til en bred V-formet dal gennem vældige udskridninger i istidens flydejord. Bramsnæs er en sådan udskridning. Ved Skullerupholm lå en vældig istidssø spærret inde af morænen i mange år. Derfor den mærkelige flade slette med dyb fin lerbund i 40 meters højde omgivet af først sand, så bakker. Her havde vi på den plane bund vores første større bygd i bondestenalderen. Her kunne bonden pløje med sin primitive ard. Siden kom det store teglværk.
Der er den dag i dag en klar sammenhæng mellem skovenes udstrækninger og dødislandskaberne. Landsbyernes størrelser afhænger altså af landskabet, men det gør herregårdenes placeringer også. Herregårdenes jorder indbefatter næsten altid begge landskabstyper. Der skal være gode dyrkningsjorder af hensyn til økonomien, men der skal også være herlighedsværdier og skove til tømmer og ikke mindst til jagt.
Her i Ordrup gik det jo ikke herregården så godt. Vi startede med en udflytterlandsby i vikingetiden. Måske Ormstorp. Dens jorder samledes med tiden til en herregård Grubbe-Ordrup. Vi kender ejerne gennem århundreder, så blev den til en landsby igen. Hvor den lå, ved vi ikke.
Prøv en tur gennem dens 1000-årige bygade på Istidsruten ned til Tempelkrog og det nye vådområde. Den er helt vidunderlig.

Der skal lyde en stor tak til sponsorerne: Nordeafonden, Billedkunstrådet i Lejre Kommune, kommunens Kultur- og Fritidsudvalg og Istidsruten selv. Uden deres bidrag havde vi ikke stået her i dag.
Lige om lidt beder vi nu Christian Fjeldsted Andersen, næstformand for Kultur og Fritidsudvalget, om at afsløre Mammutstenen, men inden da et par praktiske bemærkninger. Efter afsløringen er ordet frit, men jeg håber da, at Olaf vil sige lidt om sit arbejde først. Så er der lidt forplejning, og klokken 16.30 kommer der en skolebus for at sætte nogle børn af. Gør plads for den. Vi kan ikke styre busdriften.

Arrangører: De historiske Foreninger i Lejre Kommune, som har bistået med det praktiske.

Lokale fortællinger fra 2. verdenskrig

Fællesarrangement på Egholm Slot den 19. november 2020 i anledning af 75-året for 2. verdenskrigs afslutning.
Fællesarrangementet var arrangeret af Lejre Historiske Forening, Bramsnæs Lokalhistoriske Forening, Hvalsø Egnshistoriske Forening og Lejre Bibliotek & Arkiv sammen med Egholm Slot. Der var flere foredragsholdere, der hver holdt et 15 minutters oplæg om lokale episoder fra besættelsen.
Karl Frandsen fortalte om massakren på de 11 tilfangetagne frihedskæmpere ved Rorup den 9. august 1944. Som en af de største tragedier i Danmark under krigen er likvideringen og tabet af de unge mænd fra BOPA og Holger Danske et kapitel fra krigen, som bør huskes og mindes. Karl har også gennem årene deltaget i vedligeholdelsen af mindesmærket.
Anni Larsen præsenterede sin families erindringer om et engelsk flyangreb på et tog ved Kisserup Krat, hvortil en af arkivets lydfiler, en levende øjenvidneskildring fra selve angrebet blev afspillet for publikum: Uheldigvis ramte flyenes granater nemlig også husene omkring jernbanen, og en person blev hårdt såret.
Bent Gottfredsen fortalte om våbennedkastningerne i Bidstrupskovene, særligt med fokus på aktionerne omkring det store nedkastningssted Valborup Skovridergård. Derunder indgik flere beretninger fra frihedskæmperne selv, som Bent selv har lært at kende gennem mange års arbejde med lokalhistorie i vores område.
Foredragene blev afsluttet med ny forskning fra Jan Christensen, som fortalte om sit forskningsarbejde omkring våbennedkastningerne i Danmark. Specielt fortalte Jan om Table Jam 360, også kaldet Hilsen til Troels, den 26. april 1945, hvor 24 containere blev nedkastet af englænderne til modstandsbevægelserne, en nedkastning, som fandt sted meget tæt på Egholm Slot.

Jan Christensen. Containere som den i baggrunden brugte englænderne ved nedkastningerne til de lokale modstandsbevægelser

Derefter kunne publikum se på våbenudstillingerne på Egholm Slot.
Arrangementet var udsolgt og meget vellykket.

Efter referat af Tobias Mortensen til Lethrica, april 2021